Lyset og naturen

 
Jeg har altid været draget af naturen. Af dramaet, af roen, af uendeligheden og af de storslåede landskaber og ikke mindst lyset.
 
Mine værker skal pirre fantasien hos beskueren. De skal vække sanserne og følelserne og fange stemninger. Der skal være farver og glæde.
 
Min teoretiske ballast er en diplomuddannelse i billedkunst, der har hjulpet mig i stand til at formulere, hvad jeg ønsker at udtrykke i mine billeder.
 
Den kreative proces
Min arbejdsproces kan nærmest betegnes som at arbejde i kaos. Jeg har hverken planer eller skitser. Naturen rummer masser af drama og er den drivende kraft i skabelsen af mine værker.
I mit atelier omsætter jeg stemningerne ud fra fantasien. Jeg anvender lærred, bølgepap, pleksiglas, skifer og collager på samme tid og skaber værket med et utal af lag. Jeg maler, spartler, aftørrer og maler endnu et lag, til jeg til sidst står med det endelige resultat.
Susan Lüth Hedegaard | Ernst Meyers Gade 4, DK 1772 Copenhagen V - Denmark | Tlf.: +45 33 24 86 76 | luth.hedegaard@post.tele.dk